Sankt Johannes Kirke fylder 160 år den 25. august 2021
”Nå, unge mand, kan du råbe mig folket op på Nørrebro?” skal Kong Frederik VII have spurgt præsten Rudolph Frimodt, da Sankt Johannes Kirke endelig var indviet 25. august 1861.
Og der var mange folk, der skulle råbes op, da indbyggertallet steg drastisk på Nørrebro i de år. I 1861 boede der 16.000 personer i det nye sogn, som tidligere hørte til Trinitatis og Vor Frue, og i 1885 boede der allerede 65.000, og det på trods af, at Sankt Stefans, Hellig Kors og Sankt Jakobs sogne i mellemtiden havde fået deres egne kirker. Frimodt var i øvrigt selv initiativtager til de nye kirker, fordi han simpelthen ikke kunne følge med på Nørrebro. Der var for mange Nørrebro’ere at råbe op.
Når man ser de første malerier og tegninger af kirken, er det ellers svært at forstå, at der dengang mest var marker og meget fåbygninger, dér hvor cyklister i dag snor sig igennem de mange snørklede gader, udrykningsfartøjer suser afsted, og cafébordene er godt fyldt op på Sankt Hans Torv. Dengang var området en del af Blegdamsfælleden, og grunden til kirkebyggeriet blev skænket af krigsministeriet og kommunen. Selve byggeriet af Sankt Johannes kirke endte med at koste 116.000 rigsdaler (ca. 230.000 kr.), som kom fra indsamlinger, frivilligt arbejde og gaver doneret til indsamlingskomitéen ”Foreningen til Opførelse af en ny Kirkebygning på Nørrebro”.
Sankt Johannes Kirke blev endelig indviet 25. august 1861 under overværelse af kong Frederik VII og biskop Martensen, og den fik hurtigt tilnavnet ’Nørrebros domkirke’. Det skyldes ikke kun, at det er den største kirke i bydelen, men også den første kirke, som blev opført uden for Københavns volde. Og netop her forsøger vi stadig, 160 år senere, at råbe folket op på Nørrebro.
Af sognepræst i Sankt Johannes Kirke,
Marie. J. Damm
(Artikel bragt i Kirkeblad nr. 11. 2021)
DAGENS PROGRAM:
