Dåb og navngivning

Man har seks måneder til finde et navn til sit barn, og det kan ske ved navngivning eller dåb.

Dåb

Normalt finder barnedåb sted i søndagens højmesse.

Alternativt er det også muligt at få sit barn døbt ved en særlig dåbsgudstjeneste, der finder sted på nogle faste lørdage:

Sankt Johannes Kirke
Her tilbydes der dåb lørdag kl. 11.00 i ulige uger.

Simeons Kirke
Her tilbydes der dåb lørdag kl. 11.00 i lige uger

 

De Gamles Bys Kirke
Her finder dåb kun sted efter særlig aftale.

En dåbsgudstjeneste varer ca.30-40 min.

Navngivning

Navngivning foregår på borger.dk, og ved dåb får barnet navn til selve dåben. Man kan selvfølgelig også blive døbt, når man har fået navn, idet man kan blive døbt hele livet.

Der verserer en skrøne om, at ens barn får navnet Margrethe eller Frederik, hvis man ikke har navngivet barnet efter seks måneder. Dette er ikke rigtigt!
Hvis man ikke har navngivet barnet efter seks måneder sendes sagen til Familieretshuset, der overtager sagen herfra.

Det kan være en god idé at sætte sig ind i de basale navneregler, før man navngiver barnet, f.eks. må man kun have et efternavn, og et fornavn skal være godkendt før man kan få det.

Link til Navnereglerne: Lovgivning om navne (familieretshuset.dk)

Link til godkendte fornavne:  Godkendte fornavne (familieretshuset.dk)

Man er altid velkommen til at kontakte kirkekontoret, hvis man er i tvivl om noget, tlf.: 35 39 72 20.