Økonomisk støtte

Enhver beboer i sognet samt sognebåndsløsere er altid velkommen til at søge menighedsplejen om hjælp til enten konkrete, nødvendige anskaffelser eller til en håndsrækning, når det kniber. Det kan gøres hen over hele året. Søger man hjælp til julen, skal et skema udfyldes, som fås i kirkerne eller på kirkens kontor fra november, hvor der bl.a. tages hensyn til om ansøger er forsørger eller enlig.

Samtidig vil vi også gerne opfordre enhver som kan til at give en gave til julelegater. Mange tak for beløb der  indbetales på Menighedsplejens konto: Reg. nr. 4280 konto 2630227553.

Det er begrænsede midler, menighedsplejen råder over, men i tilfælde af større beløb, vil vi være behjælpelige med at søge et legat hos ’Samvirkende Menighedsplejer’, Valby Tingsted.

Menighedsplejen støtter principielt ikke huslejerestancer, gas- vand- el- og varmeregninger, samt telefon.

Vi hjælper endvidere, hvis muligt, ved akut opstået nød.

Henvendelse kan rettes til:

Louise Britze Kijne

Sognepræst ved Simeon-Sankt Johannes Sogn

Tlf: 51 32 97 94

lobr@km.dk