Koncert med Graabrødre Kammerkor

Koncert med Graabrødre Kammerkor

Koncert med Graabrødre Kammerkor

Lørdag 3. maj 2025, kl. 16:00 - 17:00
Simeons Kirke, Sjællandsgade 12B, 2200 København N
Fri entré

Teamet for dagens koncert er „befrielse". Musikken i programmet er inspireret af det 20.århundredes to verdenskrige.

Programmet indeholder både satser, som spejler desperation og sorg over krigens væsen, og andre der reflekterer håbet om det lys som står for enden af krigshandlingerne. I disse tider med konflikt og usikkerhed tilbyder vi med denne koncert et rum for stille refleksion sat i musikalsk ramme.

Graabrødre Kammerkor er et ambitiøst kammerkor, som har specialiseret sig i renæssance, tidlig barok samt den nyeste kompositionsmusik. Koret har eksisteret siden 1995 og er blandt de bedste amatørkor i landet. Koret ledes af Leon Reimer og holder til i Holmens Kirke, København. 

Koncertaktiviteten ligger på omkring 10-15 koncerter om året i ind- og udland, hvor det også er blevet til guldmedaljer ved en række internationale korkonkurrencer. Koret har været på koncertturné på Færøerne med ny kompositionsmusik fra de nordatlantiske øer, og har desuden turneret i Frankrig, Italien, Tyskland, Norge, Sverige, Finland, Tjekkiet, Holland mv. Koret har udgivet fire albums/EP'er og produceret musikvideoer til flere indspilninger.

Senest har koret sammen med kammerkorene Camerata og Hymnia opført Bachs h-mol Messe i Konservatoriets Koncertsal sammen med Cph Phil. I 2025 er koret bestilt til at medvirke ved Cph Phils opsætninger af Verdis Requiem og N.W. Gades Elverskud. Ud over at levere musikalske oplevelser bestræber koret sig på at formidle viden om komponisterne, teksterne og den sammenhæng, musikken er skrevet i. Graabrødre Kammerkor arbejder på, at så mange som muligt bliver inviteret indenfor i musikkens skatkammer.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed