10/04/2026 0 Kommentarer
Befrielsesaften og fællessang i Sankt Johannes kirke
Befrielsesaften og fællessang i Sankt Johannes kirke

Befrielsesaften med Fællessang i Sankt Johannes Kirke mandag 4. maj kl. 19
Under besættelsen mødtes danskerne for at synge sammen som en slags protest og modstand mod nazismen. Det er måske længe siden, men det er stadig vigtigt at huske glæden over Danmarks befrielse – for frihed er ikke en selvfølge. Derfor mødes vi i Sankt Johannes Kirke for at synge sammen fra højskolesangbogen. Der vil være sange, vi netop forbinder med krig og frihed, årstidssange – og så vil det også være muligt selv at ønske sange.
Det er sognepræst Marie J. Damm og pianist Klaus Møller, der leder fællessangen. Kl. 20.35 vil klokkerne ringe på det tidspunkt, hvor befrielsesbudskabet lød i 1945, og vi vil derefter skåle for frihed og for glæde.
Kommentarer