Tænkepause - med Nikolaj Paakjær

Tænkepause - med Nikolaj Paakjær

Tænkepause - med Nikolaj Paakjær

Onsdag 4. marts 2026, kl. 16:30
Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1, 2200 København N

Et fyraftensarrangement i Sankt Johannes kirke, hvor sognepræst Marie J. Damm vil tale med musiker og sangskriver Nikolaj Paakjær om tvivl – og om tro, poesi og musik.

Er der forskel på kristendom? Hvad er barnetro? Og kan man føle en længsel efter det, man selv gjorde op med? Møder man Gud i poesi, og er der poesi i at tro?

Musiker og sangskriver Nikolaj Paakjær er vokset op i det midt- og vestjyske, uddannet lærer og sangskriver i København. Hans første soloalbum “Sidste telefon før havet”, som i en anmeldelse blev kaldt ‘en moderne dansk sangskat’ handler om tro og tvivl i jagten efter gud fra de københavnske, tilrøgede værtshuse til rødderne ved det brusende Vesterhav.

Nikolaj har skrevet sange og salmer til bla. Højskolesangbogen og Kirkesangbogen og er desuden livemusiker i Hymns from Nineveh.

Nikolaj Paakjær vil også synge og spille et par numre undervejs ved denne Tænkepause – hvor alle er velkomne!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed