Simeons Salonen FRIHED

En ny række foredrag og debatter under sæson-temaet FRIHED

 

Hvad er frihed? Tit længes vi efter at have fri og at være fri. Frie for byrder og ansvar. Det er frihed fra noget. Lige så vigtig er friheden til. Til at tale, færdes, udfolde sig – elske. Vores frihedsrettigheder giver os frihed til en lang række privilegier. Skiftende ideologier og ufred sætter frihed, både til og fra, under pres.Velkommen til en splinterny, aktuel række arrangementer om friheden og os, der nyder godt af den. Kom og lyt, lær og debattér! Det er gratis at deltage, og der er godt brød at bide i undervejs.

 

Tirsdag 23. januar kl. 14

Tro, håb og frihed

Ved sognepræst Louise Britze

Hvad mener vi, når vi taler om at være frie? Hvad siger Bibelen om at være fri – eller
bundet af noget? Og hvad har store, kristne tænkere som Luther, Grundtvig og Kierkegaard sagt om sagen? Er mænd og kvinder lige frie, set i et bibelsk lys?

Det første arrangement bliver en introduktion til hele sæson-temaet om frihed.

 

Tirsdag 27. februar kl. 14

Hyrdebrevet – Må vi være fri for antisemitisme!

Ved mag. art. Carl Fuglsang-Dangaard

Fra 1934 var Hans Fuglsang-Damgaard,
foredragsholderens farfar, biskop over Københavns Stift. Under Anden Verdenskrig talte han vigtigt og modigt imod nazisme og antisemitisme og
underskrev i 1943 ’Hyrdebrevet’ mod forfølgelse af jøder.

At kæmpe for frihed er ikke kun at kæmpe for ens egen sag, men også at ville andres frihed. Det er
bestemt ikke ufarligt at sige sin mening i krigstid.